Om os

Navnet 'Heureka' [ˈhœwˀʁεka] kommer fra det græske ord for "Jeg har fundet det!" – det klassiske aha-øjeblik, hvor en opdagelse pludselig står klart.

Men efter opdagelsen følger formidlingen. 

Her kommer Heureka Media ind i billedet.

Vi trækker på et netværk af landets dygtigste skribenter, dataanalytikere, illustratorer, podcastere og designere mm,  

Derfor kan vi tilbyde lige præcis det medie og den kommunikation, som passer til dit budskab.



Mød folkene bag

Sebastian Relster Med en baggrund som chefredaktør for Illustreret Videnskab og publicistisk direktør i Bonnier Publications har Sebastian erfaring med at gøre kompleks viden levende. Han er uddannet journalist, har en Master fra CBS og specialiserer sig netop nu i forskningsformidling på SDU.

Ebbe Rasch, journalist, har mange års erfaring i vidensformidling, idéforædling og målrettet kommunikation. Han kan finde de mest relevante pointer i kompliceret stof og bidrage til at gøre formidlingen forståelig, vedkommende og indbydende for relevante målgrupper. 

Nysgerrig på mulighederne?


Forskningen bag 

Hos Heureka Media handler god formidling ikke kun om at forenkle svære begreber. 

Det handler om at forstå målgruppen og skabe mening i deres hverdag.

Farvel til "bare mere information"

Den klassiske deficit-model antager, at problemet med manglende viden nemt kan løses ved at "hælde fakta i hovedet på folk". Men forskning viser, at mennesker ikke ændrer holdning bare fordi de får flere fakta. 

Tillid, værdier og relationer spiller mindst lige så stor en rolle.

Derfor tager vi udgangspunkt i, at mennesker allerede har erfaringer, holdninger og viden, der påvirker, hvordan de forstår forskning. 

Fra fakta til relevans i hverdagen

Viden bliver først til værdi, når den giver mening i menneskers liv. Derfor spørger vi altid: Hvorfor betyder dette noget for netop denne målgruppe – lige nu?

Relationer frem for korrektion

Vi lader os inspirere af det europæiske RETHINK-projekt, som peger på, at forskningsformidling i dag skal bygge på dialog frem for autoritære enetaler.

Kort sagt: Vi bestræber os på at gøre viden og videnskab relevant, nærværende – og mere menneskelig.

Vil du dykke dybere ned? 

Her finder du korte forklaringer og links til de vigtigste kilder og forskning, vi bygger vores tilgang på.

  • Deficit‑modellen — modellen, som antager, at offentlig skepsis over for videnskab handler om mangel på viden. Kritikken af modellen viser, at mere viden sjældent er nok. 

  • The lure of rationality: Why does the deficit model persist in science communication? (Simis et al., 2016) — empirisk essay der argumenterer for, at videnskabsformidling er mere kompleks end "fyld et videnshul". 

  • Science communication: From deficit to dialogue — artikel der viser, at videnskabskommunikation med fordel kan tage en dialogbaseret tilgang i stedet for en envejs "fakta til folk" tilgang. 

  • Beyond the Deficit Model: The Ambassador Approach to Public Engagement — anbefaler en model hvor forskere engagerer sig med offentligheden i en åben dialog frem for en ensrettet videns-overførsel.